Reklamer Nej Tak!

Ærlige priser, tak - det er alligevel os, der betaler for flimmeret!

Denne portal renser hårdt ud i koderne, så de fleste reklamer rasler af. Skriv adressen på din yndlingsside i det lille hvide felt på forsiden, og se den uden blafrende annoncer. Du kan frit surfe videre, mens du kan koncentrere dig om det gode indhold.
Det er en quick og dirty kodning, der ikke tager hensyn til hvis fx blogs og andre aktive funktioner også knækker. Pointen har ikke været at lave en elegant løsning, men at demonstrere et velkendt princip. Eventuelle uvidende aviskoncerner er velkomne til at kontakte undertegnede for en udbygget demonstration.

For tiden bølger en hårdt oppumpet debat, da nogle avisejere forsøger at blokere for læsere, der ikke samtidig læser avisens reklamer. Det er bestemt ikke første gang, at aviserne har demonstreret hvor grundigt de har misforstået internettets struktur.
I lang tid holdt de sig ude af søgemaskinerne, da vi som læsere pænt skal komme til forsiden, og så følge de veje, avisen har bestemt. Tidligere er aviserne gået til domstolene for at stoppe såkaldte "dybe links", hvilket er hvad vi andre kalder almindelige links - men aviserne ønsker at alle læsere klikker sig omstændeligt vej.
Specielt Berlingske med koncernchef Lisbeth Knudsen i front har kastet sig ind i kampen. Her er et dybt link til hendes blog. Påskuddet er dennegang en oversmart krejler, der for fed betaling har tilbudt en flok nødhjælpsorganisationer at tjene lidt penge - ved at bytte Berlingskes annoncer ud med et andet firmas.
Ombytningen sker lokalt på folks computere, men kan selvfølgelig gå ud over Berlingskes indtjening. Men om jeg smider det tykke annoncetillæg fra papiravisen ud, eller foretager en tilsvarende elektronisk handling på min computer, kan Lisbeth Knudsen intet juridisk gøre ved. Hun kunne selvfølgelig overveje at servere det hele så elegant, at jeg ønskede at få det hele med...
Lisbeth Knudsen problem er, at hun forudsætter at vi har en klar aftale med hende om, hvordan vi betaler for at læse hendes ord. Vi skal memorere hendes reklamer, så vi kan fortælle om det til de søde piger, der foretager telefonmålinger af virkningen. Vi skal klikke på avisens annoncelinks, der så skjult sender penge retur til avisen. Og købe de særlige tilbud i deres kulørte annoncer.
Vi overholder ikke pænt denne ensidige aftale, for Lisbeth Knudsen havde glemt at fortælle om den. I stedet tror vi, at den høje papirpris for avisen dækker det meste. Og da den ikke gør det, er det på tide at både hun og vi læsere sammen overvejer, hvordan vi som samfund kan sørge for, at der fortsat er råd til fx en kritisk presse.

mvh
Tom Vilmer Paamand